Demib’s SEO Supporten endelig online
Skrevet af Thore | Søgemaskinemarkedsføring | 39 kommentarer
26. august 2008 |Så kom dagen hvor Mikkel Demib endelig fik launchet sit nye business guldæg SEO supporten. Et uhyre interessant tiltag for alle de virksomheder, der har brugt mange penge på SEO, men som ikke rigtig formår at følge op på indsatsen.
SEO har længe været en dyr disciplin hovedsageligt, fordi øvelsen kræver specialistviden, og der trods alt ikke er ret mange SEO specialister på markedet (i hvert fald ikke reelle og dygtige SEO’er) og slet ikke til billige penge. Nu er der en mulighed for at tilegne sig viden på området til rimelige penge.
SEO Supporten tilbyder:
- Søgemaskine guides (masser af læsestof)
- 24/7 support (desværre kun i brevkasseform – we want livechat!)
- Diverse lækre og automatiserede rapporter
- Nyhedsscreening i forhold til SEO + andre nyttige værktøjer og ressourcer
Prispakken dækker 1 domæne + 10 keywordovervågninger, samt konkurrentsammenligning med 3 konkurrenter, og koster små 3000 per halvår.
Her er et visuelt eksempel på en rapport for Keyword placering fordelt på konkurrenter:

Nu er der selvfølgelig ikke tale om, at man som virksomhed køber optimering – det er jo netop det geniale ved SEO supporten. Der er i stedet tale om et tillægs- og overvågningsprodukt. Altså skal virksomhederne stadig bruge penge på optimering. Nu har de blot muligheden for i langt højere grad at overvåge indsatsen, og følge med i hvornår de næste gang skal bruge flere penge på optimering. Dog må man ikke undervurdere netop supportdelen, der giver mulighed for at virksomhederne kan dygtiggøre sig til en rigtig fair pris. Slet ikke dårligt Demib.
Gad vide hvor mange af de øvrige SEO’er ryster i bukserne?
/thore






39 kommentarer
26. august, 2008
Klokken 22:05
RosenstandDet er et rigtig fint produkt, ser det ud til. Måske også et produkt, vi vil anbefale til mange af vores kunder. Og dermed også svaret på spørgsmålet om, hvor mange professionelle SEO’ere der vil ryste i bukserne over det: Ingen.
Viden findes jo allerede på de mange danske og udenlandske blogs og fora – her samles den blot. Og det er vel under 5% af de interessante kunder til SEO i Danmark, der kan gøre det inhouse alligevel. Jeg vil i hvert fald ikke være spor nervøs for at anbefale produktet til vores kunder :-)
26. august, 2008
Klokken 22:53
Lasse B. AndersenDet første jeg instinktivt gør når nye “web specialister” dukker op i form af websites, er at lave markup-testen:
Hvordan ser semantikken ud? Er det gennemført, kan det validere? Er der taget højde for browsere, accessability, mobility? Letvægts kode?
Første indtryk: Størstedelen af elementerne på siden er smidt ind i forfærdelige tables og ikke engang menuen er placeret i en unordered list. Selv om det ikke direkte har indflydelse på SEO, så er det noget der må forventes af en fyr der arbejder fuldtid indenfor optimering af websites og digitale medier :-)
27. august, 2008
Klokken 11:37
RosenstandÅh ja – mens teoretikerne slås om div. standarder, er der andre, der får opgaven udført. Præcist som Indiana Jones: http://www.youtube.com/watch?v=IrMQrZopKqY
27. august, 2008
Klokken 13:09
KasperHej!
Tak for tippet. Jeg er spændt på at se, hvordan produktlaunchen går. Det virker umiddelbart til at være en fornuftig niche & jeg tror, folk vil være glade for abbonnementsformen, spørgsmålet er, om de får den viden de skal bruge for at komme videre, som Rosenstand påpeger.
/Kasper
27. august, 2008
Klokken 13:17
Mikkel deMib SvendsenTak for den venlige omtale. Bare en enkelt lille rettelse: Prisen er godt 5.000 PR ÅR + moms – ikke ca. 6.000 pr. halvår. Så ca. det halve :)
27. august, 2008
Klokken 18:03
Lasse B. AndersenStandarderne er nu ret godt på plads efterhånden, det er bare et spørgsmål om prioritet. Nå ja, man kan da også klatte et hus sammen med lidt hurtigtørrende cement og så pifte det ydre op med et flot lag shiny bronze udenpå – hvad er problemet?
Bortset fra det underliggende, så virker det som et spændende projekt. Mikkel er en dygtig fyr og anerkendt indenfor SEO verdenen, så mon ikke det vil gå ham godt her også.
27. august, 2008
Klokken 19:29
Thore@ Rosenstand – Du har nok ret med de 5%, og dermed den lavere betydning for jer SEO’er. Hvor meget vil du sige at overvågning og konkurrentanalyse er en del af SEO arbejdet. En tredje del? Og til note, så elsker det Indy klip!
@ Lasse & Demib – Underligt nok, så vises siden meget skidt i firefox 3.0, hvorfor priserne står oveni hinanden. Derfor fejlen på min blog, som nu er rettet. Altså 50% rabat fra første dag ;)
@ Kasper (& Demib) – Så må vi jo hellere få testet produktet på egen hånd til vennepris :)
27. august, 2008
Klokken 21:34
RosenstandJeg mener, at konkurrentanalyse og overvågning kan være alt fra en 1/3 til 1/10 af opgaven afhængigt af markeder og konkurrencen.
Nogle gange er det nærmest uden betydning – andre gange er det afgørende. Der er efterhånden ikke meget (om noget) i SEO, der er hyldevarer.
Mit lille hint med Indy gik mest på, at det jo er værktøjet, det handler om – og ikke siden, der præsenterer værktøjet. Og så kunne jeg ikke lade være med at smile af “Det første jeg instinktivt gør når nye “web specialister” ….”. Godt nok er Mikkel kun en stor knejt, men helt ny er han jo ikke.
27. august, 2008
Klokken 21:40
Thore@ Rosenstand. Nej, jeg må også indrømme at Lasses kommentar lige skulle forstås. De første 5 min. troede jeg det var min blog, der stod for skud.
Nu har jeg ikke fulgt jer SEO’er så længe, men Mikkel er sgu ikke rigtig til at komme uden om – stor knejt eller ej.
27. august, 2008
Klokken 21:54
Mikkel deMib SvendsenOrdentlig kodning er et must … eller i hvert fald et rigtig godt mål …
Det ser ud til jeg lige skal ned og drille front-end koderne lidt :) … Naturligvis skal det være i orden. Der er altid et eller andet der smutter når man lancerer, selvom alting bliver tjekket i testversionen
Med hensyn til “vennepris” så kan man allerede få det – i hvert fald hvis man er medlem af Amino … http://www.amino.dk/forums/p/40753/247627.aspx
27. august, 2008
Klokken 22:43
Kasper@Demib
1) — Hvem er ham Keith Boswell, I har testimonial fra? Er det ham her: http://www.seosupport.dk/default.asp?id=118
2) Det ser ud til, at jeres site kører med dynamiske urls, fx
http://www.seosupport.dk/default.asp?id=118
Det troede jeg ikke var god latin — til trods for, at Google er blevet markant bedre til at crawle & indeksere dem.
/Kasper
27. august, 2008
Klokken 22:44
KasperForkert link på Mr. Boswell, sorry:
http://www.linkedin.com/in/keithboswell
27. august, 2008
Klokken 23:12
Mikkel deMib SvendsenKeith Boswell er en som jeg har arbejdet med på flere projekter i USA. Han var også med i Marketleap. Og nej, han er ikke den Keith Boswell der linkes til ovenfor.
Ingen af de store søgemaskiner har i dag problemer med simple dynamiske URL’er. Det er først når der kommer mange parametre på (samt en række andre mere nørdede forhold) at dynamiske URL’er i sig selv er et problem.
Derfor kan der nu godt være andre grunde til mere læsevenlige URL’er og det tror jeg da også vi skifter på et tidspukt, men jeg synes det var vigtigere at komme på gaden, end at blive ved med at rette alle de småting, som der altid vil være. Det er bedre at være på gaden med “fejl” end at være perfekt – og i skuffen :)
28. august, 2008
Klokken 10:52
Lasse B. AndersenJeg er nu grundlæggende enig Rosentand – min kommentar med “nye web specialister” var måske lidt forkert formuleret, da jeg egentlig mente “nye websites der skal repræsentere web specialister”.
Den ultimative SEO test af en virksomhed der netop lever af at lave SEO, må være at give sitet en måneds tid og derefter benchmarke lidt på hvordan google har taget imod det :)
28. august, 2008
Klokken 11:20
Mikkel deMib SvendsenHvis man bedømmer skomageren på hans børns sko alene risikerer man meget let at ende med at overse den bedste :)
28. august, 2008
Klokken 12:37
Kasper@Demib.
Tak for forklaringerne — både de personrelaterede & søgemaskinetekniske.
Fin skomagermetafor!
/Kasper
28. august, 2008
Klokken 18:05
Lasse B. AndersenTjah – nu når vi er i metafor-mode, så ville jeg da nødig klippes af en frisør, hvis hår var sløset og skævt klippet. Frisøren kunne kalde det kreativt, men det kan en webprogrammør næppe ;)
28. august, 2008
Klokken 18:35
Mikkel deMib SvendsenAf uransagelige årsager er jeg næsten altid endt hos pilskaldede frisører – og det er nu gået meget godt indtil nu :)
29. august, 2008
Klokken 7:47
Thore@ Demib – Hvad siger du til at tilføje mit feed med nye Search Marketing Job under “Danske Nyheder” på Seosupporten? Ja, fik adgang i går gennem job og glæder mig til at gå på opdagelse.
http://onlinespecialisten.dk/category/search-marketing-job/feed
29. august, 2008
Klokken 8:06
KasperHej Thore!
Jeg er spændt på at høre om dine erfaringer. Er der nogen NDA ifm. oprettelsen?
Eller må tal og indsigter distribueres frit?
/Kasper
31. august, 2008
Klokken 20:50
Thore@ Kasper (& Demib) – Jeg læser sjældent det med småt (doh!), men ville efter dit spørgsmål dobbelttjekke på sitet, og må indrømme, at jeg ikke kan finde en NDA. I de generelle vilkår man får via mail står der bl.a. – “Alt materiale og information som modtages fra brugerne af Hjemmesiden berettiger ikke afsenderen til royalties og kan bruges af deMib.com ApS i ubegrænset omfang kommercielt som ikke-kommercielt også efter abonnementsperiodens udløb.”
Hvordan skal det mon forstås? Mikkel?
31. august, 2008
Klokken 23:46
Mikkel deMib Svendsen@Thore, det skal forstås på den måde, at de spørgsmål brugerne stiller og som overføres til arkivet må forblive der også efter den der stillede spørgsmålet evt. ikke længere er abonnent. Det er samme type paragraf du ser i alle (jurisk holdbare) debatter :)
01. september, 2008
Klokken 21:39
Kasper@Demib — så paragraffen dækker kun indsendte forumspørgsmål? Ikke det statistikmateriale tjenesten behandler og analyserer?
—Kasper
02. september, 2008
Klokken 21:41
Bent H. KlausholmSom jeg læser det, står der i overskriften:
“Nedenstående betingelser finder anvendelse for enhver brug af SEO Supportens hjemmeside, http://www.seosupport.dk (herefter Hjemmesiden), og faciliteterne herpå (herefter Ydelserne). ”
Og i betingelserne står tydeligt: “Alt materiale og information som modtages fra brugerne af Hjemmesiden berettiger ikke afsenderen til royalties og kan bruges af deMib.com ApS i ubegrænset omfang kommercielt som ikke-kommercielt også efter abonnementsperiodens udløb.”
Det betyder at man giver Mikkel de Mib absolut fri rådighed over alle de data der skabes om ens hjemmeside, trafik, søgninger og meget mere. Og at han frit må bruge det som det passer ham.
Hvis jeg sælger frækt undertøj på min netbutik og er kunde hos ham i et år. Hvad forhindrer ham så i at bruge mine data til at hjælpe en af mine konkurrenter mod betaling?
Mit råd: Hold jer langt væk fra det!
03. september, 2008
Klokken 18:07
Mikkel deMib SvendsenVi har hele tiden vidst, at der ville komme useriøs kritik fra forskræmte konkurrenter, forsmåede iværksættere og andet godtfolk. Det overlever vi nok :)
Jeg har tillid til, at de fleste godt kan læse og forstå indholdet af vores relativt simple forretningsbetingelser, samt øvrige informationer på sitet. Skulle der alligevel være noget nogle måtte være i tvivl om, er man altid velkommen til at henvende sig til os – kontaktinformationerne står på sitet.
Lad mig nu og her blot understrege at hverken vores, eller andre virksomheders iøvrigt, forretningsbetingelser berettiger til at begå ulovligheder – uanset, at meget “kreative” mennesker kunne vælge at fortolke dem sådan. Vores hensigt er netop, som så mange andre anstændige virksomheder, at sælge et ordentligt produkt, til en god pris, på nogle fair betingelser.
Bent’s “analyse” ovenfor vil jeg nøjes med at smile lidt ad :)
03. september, 2008
Klokken 20:42
ThoreSå skulle den ged vist være barberet. Tak for svar på tiltale fra Mikkel til Bent. Det er ikke altid let at forstå og læse forretningsbetingelser, og så er det godt med klar besked. Jeg gad i øvrigt godt vide hvem Bent er. Intet på Google om manden. Kan det virkelig lade sig gøre?
03. september, 2008
Klokken 21:29
RosenstandLOL :-) Vi er efterhånden vant til den slags anonyme udgydelser fra visse elementer i branchen. Må jeg minde om: http://www.amino.dk/blogs/thomas_rosenstand/archive/2008/01/29/seomekanikeren.aspx
Også omtalt: http://www.comon.dk/news/seo-analytiker.var.i.virkeligheden.konkurrent_34545.html
03. september, 2008
Klokken 23:15
ThoreDet må jeg sgu nok sige. Det er en spændende branche med mange kreative sjæle. Som SEO’er bevæger man sig i en finurlig balancegang mellem leg med medie og pure business. Det kan nok ikke undgå at kamme over en gang i mellem, hvilket jeg også kan læse ud af dine links Rosenstand. Spændende.
04. september, 2008
Klokken 14:45
KasperThore, du har haft adgang til tjenesten (SEO-support) noget tid nu, har du overvejet at skrive en lille anmeldelse?
/Kasper
04. september, 2008
Klokken 18:24
ThoreJa det er en god idé, men har ikke haft tid endnu. Hvis du har nogle presserende spørgsmål er du velkommen til at stille dem til mig på mail: thorefogh@gmail.com
04. september, 2008
Klokken 22:36
KasperIngen presserende spørgsmål, blot generel nysgerrighed. Hvis du gi’r et pip, når du har tid, ville det være rart.
Ang. rettighedsspørgsmålet ifm. tjenesten minder det lidt om paragraf 11-problematikken med Chrome.
“The terms include a section giving Google “a perpetual, irrevocable, worldwide, royalty-free, and non-exclusive license to reproduce, adapt, modify, translate, publish, publicly perform, publicly display and distribute any Content which you submit, post or display on or through, the Services.” That seems pretty extreme for a browser, doesn’t it? ”
Hvortil Google svarer:
“In order to keep things simple for our users, we try to use the same set of legal terms (our Universal Terms of Service) for many of our products. Sometimes, as in the case of Google Chrome, this means that the legal terms for a specific product may include terms that don’t apply well to the use of that product. We are working quickly to remove language from Section 11 of the current Google Chrome terms of service. This change will apply retroactively to all users who have downloaded Google Chrome.”
/Kasper
28. december, 2008
Klokken 14:13
Morten@Thore
Jeg vil da også meget gerne høre om dine erfaringer med tjenesten. Jeg går selv og overvejer om jeg skal hoppe på så det kunne være godt med en kommentar for en der har prøvet det!
30. december, 2008
Klokken 0:14
ThoreHej Morten,
Jeg hoppede med på vognen til start, da jeg skulle se hvad det var og fik servicen betalt gennem firmaet. Dog må jeg indrømme, at vi selv er så langt med vores konkurrentovervågning, at det ikke kan betale sig for os at bruge tjenesten. Desuden har der vært fejl i flere af de rapporter vi har fået tilsendt, så samlet set vil vi ikke forlænge vores aftale. Er man en mindre virksomhed, der ikke har tiden eller den nødvendige viden ift. overvågning, så vil jeg dog stadig anbefale tjenesten. Afhænger af behov :)
30. december, 2008
Klokken 0:36
Mikkel deMib SvendsenThore, jeg håber bestemt, at de fejl der måtte have været ved enkelte kørsler af dine rapporter er blevet rettet. De få gange vi har opdaget det hos enkelte kunder, eller er blevet gjort opmærksom på det, har vi i hvertfald rettet dem :)
Fejl kan aldrig helt undgås – det vigtige er, at de bliver rettet op hurtigt, når man finder ud af, at de er der. Det er i hvert fald det bedste jeg kan love at gøre.
Iøvrigt er det vigtigt at huske på at …
1) Rapporteringen er kun den ene trediedel af SEO Supporten – videns-delen (med guides og de andre ting) og den ubegrænsede online support er mindst ligeså vigtige dele af den samlede service.
Vi oplever at mange ser netop Brevkassen, som en billig måde, at forsikre sig mod altid at få et hurtigt og ordentligt svar om SEO når man står og skal bruge det.
2) Vi har oplevet at det ikke kun er mindre virksomheder, der har stor gavn af rapporteringen. Særligt de virksomheder der har flere sites har stor glæde af den ekstra rapport de har adgang til, hvor de på basis af Visibility Scoren kan sammenligne deres sites udvikling – på tværs af markeder og keywords. Jeg har set rigtig mange forsøg gennem tiden på at lave en sådan sammenligning – men ingen jeg synes fungerer så godt som den vi har lavet.
I morgen har jeg iøvrigt telefonmøde med en af verdens største softwarevirksomheder i USA, som er meget interesseret i at tegne abonnement for deres over 200 domæner (de har allerede set systemet) – netop fordi det i dag er komplet umuligt for dem at få et samlet overblik over hvor godt det går, hvilke sites der rykker, og hvilke sites der halter. Og det er uoverskueligt for dem, at servicere alle deres web-teams med ordentlig viden om, hvordan de griber forskellige dele af optimeringen an – for slet ikke at snakke om simpel support. For dem er det et “røverkøb”, hvis vores løsning kan klare det for dem. (Det er naturligvis den nye engelske version – som kommer snart, som de skal bruge)
02. januar, 2009
Klokken 11:16
ThoreHej Mikkel,
SEOsupporten er et spændende produkt, og jeg er slet ikke i tvivl om at der er et marked – et marked som i høj grad er alle de mindre eller mellemstore virksomheder. Hvis man har mange sites, så kan jeg absolut også godt se fordelen. Men der er helt sikkert forskel på behov. Hvad angår de indledende fejl i rapporter, så blev disse også rettet hurtigt, så no probs der. Glæder mig til at følge jeres raketopstigning :)
04. januar, 2009
Klokken 23:03
MortenHej Thore
Tak for dit svar
06. januar, 2009
Klokken 18:59
ThoreNo prob, og så fik du jo også lige mesteren med ind over, og han er jo ingen ringe sælger :)
04. september, 2009
Klokken 16:10
BjarkeNogen der har en ide om hvor mange der bruger SEO supporten?
04. september, 2009
Klokken 16:29
ThoreJeg ved det ikke, men Mikkel vil sikkert gerne give dig et hint eller to. Jeg vil forvente et sted mellem 150-200 kunder (rent gætværk).