• Twitter
  • Facebook
  • del.icio.us

Google Analytics version 2.0

Skrevet af Thore | Webanalyse | 2 kommentarer

26. oktober 2008 |

Imens Microsoft project Gatineau lader vente på sig, så har Google endnu engang vist, at de er absolut længst fremme i skoene. Således var onsdag d. 22. oktober dagen, hvor Google annoncerede version 2.0 af Google Analytics indeholdende blandt andre nedenstående features uddybet med video:

Advanceret Segmentering:

En lille note til ovenstående er det geniale faktum, at segmenteringen kan anvendes på historiske data. Det er fedt!

Custom Reports:

Herligt bliver det at kunne autogenerere lige præcis de forskellige rapporttyper som marketing, salg & ledelse efterspørger. Easy does it!

Motion Charts:

En vild feature, der må siges at være ret nørded, og virkelig kræver en analytics nørd. Men super spændende at kunne visualisere en udvikling over tid på den måde.

Adsense Integration:

En feature som var forventet og absolut længe ventet. Vi vil rigtig gerne kunne analysere i dybden -- særligt hvor de brugere, der klikker på vores adsense reklamer kommer fra.

Data Export API:
Nu er det muligt at få fingrene ned i kagedåsen, og samtidig gøre det muligt at anvende alle de herlige Google Analytics data fx i sammenhæng med større Business Intelligence systemer. Et absolut must for større internetvirksomheder -- og i sær dem, der har fravalgt omkostningstunge systemer som fx Omniture.

NB!
Nu hvor dit mundvand er på vej ned over hagen, så bør jeg nok afsløre, at de nye features sandsynligvis først er tilgængelige for alle kunder primo 2009. Til en start bliver de således kun rullet ud til udvalgte kunder. Og heldigvis, så er undertegnede en sådan.

2 kommentarer

29. oktober, 2008

Klokken 10:48

Søren Sprogø

En detalje, der ikke er helt korrekt:

Advanced Segmentation, Motion Charts, Custom Reports og det nye interface bliver rullet ud netop i disse dage. Jeg fik faktisk adgang til dem i min GA account i går, og nøøøøj, hvor er de lækre….

GA API og Adsense integration er i “private beta”, dvs. per invite-only fra Google. Rygtet siger de vil blive rullet ud omkring årsskiftet, men der er ingen der har noget konkret på det endnu. Dem, der har fået adgang til det, har sikkert måtte acceptere en temmeligt striks NDA.

Men læser jeg din post rigtigt, når du skriver at du har fået adgang til API’en? Eller er det kun de andre features, du snakker om?

30. oktober, 2008

Klokken 21:48

Thore

Hej Søren, nej jeg har ikke fået adgang endnu, men er blevet stillet i udsigt at OFiR bliver blandt de første i norden til at få full access, så det er jo spændende.

Tak fordi du lige klargøre den tidsmæssige forskel på udrulningerne. Herhjemme i privaten venter jeg dog stadig lidt for spændt.

Skriv en kommentar comments feed